TROP

Udskriv

Mødeaften: Mandag kl. 19,00 - 20,30

Tropspejdere laver aktiviteter, der kræver mere af dem end tidligere. Her dyrker spejderne kammeratskabet og de sjove og udfordrende aktiviteter. Samtidig får de mere og mere ansvar for sig selv og hinanden.

Vi er 3-4 ledere i tropsgrenen som søger for at lærer spejderne nye færdigheder samt at udvikle dem til unge selvstændige mennesker.

I Brande Gruppe er der 2 tropspatruljer, "Bisserne" og "Gnaskerne". Den første mandag i hver månede afholdes der fælles tropsmøde for de 2 patruljer. Ellers og holder patruljerne selv deres møder, den ene patrulje mandag og den anden torsdag. Denne måde at holde møder på kalder vi "frihed under ansvar". Så lange tropsspejderne laver det de skal, så lader vi dem så vidt mulig selv styre møderne.

Aktiviteterne hos tropsspejdere er f.eks. teltlejre, vandreture med oppakning, orienteringsløb, projekter der skal bygges og kanoture på de danske åer. Det er typiske spejderaktiviteter, hvor tropsspejderne bruger deres grundlægge nde spejderfærdigheder i praksis.

I troppen står spejderne selv for deres patruljemøde sammen med en jævnaldrende patruljeleder. Spejderne træffer selv de fleste beslutninger, om hvad de vil, og hvordan møder og aktiviteter skal foregå. De kan altid få hjælp fra ældre ledere.

Som tropsspejder kan man tage på kurser og få nogle redskaber til, hvordan man leder en patrulje. I troppen lærer man en masse om sig selv og hinanden, og man får nye muligheder for at mødes med spejdere fra andre steder i verden.

 

Brandespejderne - Vi er seje, vi er rå - det er os der er de blå.

Beskyttet af dansk lov om Copyright © 2012
Opsætning og drift foretaget af Konsulenthuset Schlæger